Christel & Kim

Mandag hentede vi Anton tidligere end normalt, pga samtale med vuggestuen. Han havde en lille smule forhøjet temperatur, men var ellers frisk. Natten til tirsdag var det rene cirkus, så da jeg endelig kommer tilbage i min seng, er der 1 minut til vækkeuret ringer. Så jeg dropper et sidste forsøg på lidt nattesøvn. Da jeg kom hjem fra arbejde tirsdag ved 21-tiden, havde jeg fået smerter bag venstre skulderblad og var temmelig kvæstet efter en lang dag. Kim havde været hjemme med Anton, som havde fået feber og hostede. Onsdag var det min tur til at blive hjemme med en slatten knægt, min venstre arm blev tungere og tungere, og smerterne bag skulderbladet tog til. Kiropraktoren kunne se mig torsdag eftermiddag, og heldigvis var Anton frisk til at komme i vuggestue. Jeg tog på arbejde indtil min kiropraktortid om eftermiddagen. Kiropraktoren tog nogle røntgenbilleder, som afslørede at min øverste del af rygsøjlen var skæv set fra 3 vinkler. Jeg fik en ordentlig omgang velmenende tæsk på briksen. Hjemme igen var jeg pænt kvæstet og listede tidligt i seng. Næste morgen havde armen det bedre, men smerterne sad nu mellem skulderbladene, og en ekstrem kvalme og hovedpine var kommet til. Efter et par mislykkedes timers arbejde sendte chefen mig hjem med ønske om god bedring. Efter en lur kom jeg afsted til kiropraktoren, som ikke ville tage for hårdt fat, da jeg havde høj feber. Det havde jeg faktisk ikke rigtig selv bemærket. Han fik dog gjort mig smertefri. Efter en lang lur kom Kim hjem fra arbejde (Farmor og Farfar tog sig af Anton). Min feber var 39,8. Efter en dejlig lang nattesøvn var temperaturen faldet til 38, og jeg er stadig smertefri. Men hosten og feberen tvinger mig på langs, så Anton har vist smittet mig. Kiropraktorens forklaring var, at det kroppen gemmer på, kommer til overfladen, når spændingerne løsnes. Når jeg er ovenpå feberen, så står min nærmeste fremtid på 3 kiropraktorbesøg om ugen, indtil nakken er på plads, så jeg ikke får flere følger af skævheden. Heldigvis bakker min chef op om behandlingen og firmaets sundhedsforsikring dækker regningen. Så lige nu er jeg ekstra meget glad for mit nye job. Så nu skal jeg bare komme på højkant, så jeg kan blive fikset.

Sagde han ikke Mor??? Jeg var i en blanding af overraskelse og mistro, da jeg hørte Anton kalde på mig. Kim kunne dog bekræfte, at jo Anton havde sagt Mor – da han ledte efter mig hertil formiddag. Det er i min verden en milepæl, som har været ventet siden Anton sagde Far. Endelig!

Anton er i dag startet til børnehåndbold i Ølstykke. Vi havde en aktiv og sjov formiddag med mange af kommunens 2-4 årige og deres forældre. Anton var over det hele i den time det varede, og han hyggede sig ned alle boldene og forhindringsbanen. Det var skønt at se, og trætheden overmandede ham også en anelse tidligere, end normalt. Godt arrangeret af den lokale håndboldklub.

Så sidder jeg her i et fuldstændigt stille hus (begge drenge sover), med solen skinnende dejligt udenfor – og det har den jo gjort rigtig længe nu. Tankerne går tilbage over en fuldstændig fantastisk april måned… Og det er ikke kun pga. vejret, men det har jo selvfølgelig hjulpet! :o) Vi startede med at tage en forlænget weekend ved at have fri fredag d. 1. april, vi skulle egentlig bare til CPH Moda Outlet i Bella Centret - men jeg havde misforstået billetterne, så vi havde begge taget én hel fridag for at kunne komme til messe kl. 17 :-s Det blev nu en dejlig fridag, selvom selve messen var lidt af en skuffelse. Weekenden bød på fødselsdag i Smørum, hvor vi fejrede vores to nevøer, som nu er 4 år, selvom de siger 3 år, når de bliver spurgt :-D Ungerne legede i drengenes nye legehus det meste af eftermiddagen – så der er nok et potentielt ønske, når Anton bliver lidt større (og vi har fået lavet haven).

Ugen efter startede vi ferie ved at have fri fredag (igen). Inden det blev fredag, havde jeg lige været nede at vende med en ordentlig omgang forkølelse osv pga. træk på arbejdet mandag (hvor et par kollegaer legede sommer med vinduerne åbne hele dagen), så jeg havde også været hjemme tirsdag og onsdag. Onsdag formiddag blev jeg ringet op af en dagplejer i Gæstehuset. Hun mente med meget stor sikkerhed, at Anton havde fået skoldkopper, så han skulle hentes. Hun fik ret – og onsdag aften landede Mormor, som så skulle passe Anton torsdag. Henover weekenden udviklede skoldkopperne sig, natten til lørdag var Kim vågen det meste af natten, og jeg fik så fornøjelsen natten til søndag. Mandag var Anton ved at være helt frisk igen. Desværre betød skoldkopperne, at vi måtte aflyse vores længe ventede visit i det jyske hos Louise, Tommy og lille Felipe, men vi turde ikke tage chancen – og set i bakspejlet havde det heller ikke været smart, så sløj som Anton var lørdag og søndag. Ferien fik altså en ærgelig start, men vi skulle heldigvis først på arbejde igen onsdag efter Påske, så vi fik nået en masse herhjemme og fik slappet dejligt meget af. Anton har set rigtig meget fjernsyn, pga. skoldkopperne, så nu kan vi snart filmen “Biler” udenad. Kim har lært Anton at sige Nøhn Nøhn! Og det har siden betydet biler, både filmen og dem på gaden.

Mormor og Oldemor var på besøg til royal barnedåb, mens Anton og Kim fejede udenfor. Brolæggeren blev færdig samme dag, som Anton blev ringet hjem – og nu har vi en rigtig terrasse med havemøbler, så den er også blevet nydt i ferien. Grillen (fra tiden på Palermovej) trænger til en opgradering. Vi besøgte Antons nye vuggestue, hvor han skal starte imorgen – og Anton ville ikke med hjem igen, hvilket i vores verden er et godt tegn :o) I anledning af at Anton skifter pasningssted har vi været ude og shoppe cykelanhænger – og det blev faktisk en RIGTIG dyr omgang :-D Efter et besøg hos ABC Kids i Charlottenlund kunne vi konstatere, at den cykelanhænger som jeg har sukket efter rigtig længe nu, ikke kan være i vores bil. Sælgeren var typen der ikke lyttede, men bare skulle sælge, så hun insisterede på, at vi skulle prøve en anden af hendes vogne i bilen – men den kunne heller ikke komme ned i Poloens baggagerum. Det blev startskuddet til et bilskifte…! Ikke kun pga. cykelanhængeren, men fordi vi har haft generelle udfordringer med Poloens baggagerum kontra vores status som småbørnsfamilie. I en stille protest mod ABC Kids købte vi drømme-cykelanhængeren i USA via nettet – og venter nu på, at den lander med pakkeposten i starten af maj. En lille ekstra bonus er, at vi så har kunne få den i en farve (orange), der ikke forhandles i Europa.

Ferien bød på flere fødselsdage, så lørdag d. 16. april var vi til fødselsdagsbrunch hos vores ældste nevø Albert (15 år) - og dagen efter var vi til fødselsdag hos Morten (aka Dr. Hansen) – hvor alle ungerne bare drønnede rundt og hyggede. Vi nåede også en tur i Zoologisk Have med Mormor – og det var til stor fornøjelse hos alle. Anton var klart mest begejstret for gederne, som skulle klappes alle sammen. Han kunne have brugt resten af dagen derinde. Onsdag før Påske var vi hos Maria & Rasmus, som lærte os at Geocache. En rigtig hyggelig “skattejagt” på en solrig formiddag. Selve Påsken stod på påskefrokost i det sydsjællandske hos Mona og Jesper, der lige har fået lillesøster Freja. Victor og Anton sad i sandkassen hele eftermiddagen, og deres aldersforskel på ca. 16 måneder kan snart ikke mærkes længere. De sidste par dage i vores ferie blev brugt på biljagt… Kim havde researchet, så jeg blev “slæbt” fra bilforhandler til bilforhandler – vi fik kigget hos Volkswagen (Herlev), Skoda (Herlev), Skoda (Måløv), Peogeut (Hillerød), Opel (Hillerød) og Honda (Hillerød). Imens var Anton derhjemme i sandkassen med henholdsvis Mormor & Morfar og Farmor & Farfar. Vi endte med at stå med en favorit – og et lidt billigere alternativ – og så startede tænkepausen! I fredags havde vi begge halv fridag, pga. Antons farvel i Gæstehuset, så da det var klaret, gik turen til Peogeot (Rødovre), hvor vi prøvede samme bil igen, men jeg er bare ikke bygget til Peogeot – jeg bliver irriteret over dens “spinkle” lyde – og så kan jeg ikke bruge solskærmen, pga. måden jeg sidder i bilerne. Turen gik derfor videre til favoriten i Herlev… Skoda Superb Combi Greenline! Fantastisk bil – og nu skal vi bare vente på, at den bliver klar til juli, for vi skrev under fredag aften. Købet blev fejret hos Bjarnes pølser i Ballerup på vejen hjem :o)

Igår gik vi en tur til Søsum og hjem igen, Anton gik det meste af turen ud og tog klapvognen hjem. På vejen så vi både heste, høns, hunde og biler til Antons store fornøjelse. Anton kan nu sige bil og ihhhhhhhhh (vrinske som en hest).

Billeder fra flere af månedens højdepunkter findes i albummet.

Så er startskuddet lydt til dette års version af Støt Brysterne, og som altid vil jeg opfordre alle til at støtte det gode formål. Det seneste år har gjort mig en del klogere på emnet, da vores familie blev medlem af de “1 ud af 9″. Jeg er derfor også mere motiveret end nogensinde før til at støtte formålet… Faktisk blev vi allerede medlem for et par år siden ude i periferien, men det rammer hårdt – og det kan ramme alle… Også mænd! Sidste år blev jeg belært af vores læge, at brystkræft ikke er arveligt, men at sålænge 1 ud af 9 kvinder rammes, så bliver alle familier berørt før eller siden. En skræmmende tanke! Især efter gårsdagens udsendelse af 21 Søndag, hvor de kunne afsløre at screeninger på flere private klinikker har frikendt kvinder, som faktisk var ramt af brystkræft – endnu mere skræmmende! Så kære medsøster – husk de forbandede selvundersøgelser, eller som min mor altid har sagt: Få kæresten til det – han vil jo gerne ;-)

Som enhver anden mandag morgen sprang jeg på cyklen lidt i kl. 7 imorges, men 3 minutter senere var jeg på vej hjem igen. Faktisk var jeg ved at cykle videre, men så så jeg de store bloddryp. Regel nr. 1: Brug aldrig forbremsen alene – og slet ikke ned ad en bakke. Der var ingen der så styrtet – og den efterfølgende glidetur på hage og knæ ned ad bakken, men Kim så lettere chokkeret ud, da han så mig komme trækkende op ad indkørslen med cyklen. Bukser, taske og frakke var dekoreret med små huller og blod over det hele. Blodet kom fra et stort hul i min hage, fra mine håndflader og venstre knæ. Kim var på vej til dagplejen med Anton, og jeg sendte dem afsted med besked om, at jeg nok skulle klare den. Jeg nåede lige ind til spejlet og konstaterede, at Kim skulle køre mig på skadestuen. Så efter Anton var afleveret, kom Kim retur. Nogle timer senere var jeg blevet lappet sammen med et enkelt sting i hagen og knæet, alle øvrige skrammer (højre knæ, højre albue og begge håndflader) var blevet sår renset af en meget insisterende sygeplejeske på Herlev Skadestue. Turen gik herefter hjem, hvor vi begge skiftede tøj pga. bloddet – og så afsted på arbejde. For mit vedkommende med en krykke.

Og jo, jeg har jo lært altid at bruge bagbremsen, men i dag havde jeg bagt kage til mine nye kollegaer i anledning af chefens fødselsdag. Højrehånd var optaget med at holde på alle tingene i cykelkurven på vej ned ad bakken, da der kom lidt for meget fart på cyklen. Det gør jeg aldrig mere! Og jeg har nok tænkt 500 gange siden: “Tænk, hvis Anton havde siddet bag på!” ;-(

Oveni har Kim så lige fået bihulebetændelse i løbet af i dag - og Antons dagplejemor varslede skoldkopper hos en af de andre børn i dag. Anton var syg hele sidste uge med mellemørebetændelse og feberen var oppe og vende på 39,8°C tirsdag. Kim lå med influenza torsdag-lørdag, og ugen før var Anton hjemme 2,5 dag med feber. Perfekt match til 2x nyt job i sidste uge – (s)not! Nu krydser vi bare fingre for, at vi alle 3 er raske til Antons 1 års fødselsdag i weekenden.

Så kom vores lille guldklump til Verden… Eller det er jo så ved at være 2 måneder siden, men tiden flyver virkelig.

Hmm… Ja længere nåede jeg ikke midt i oktober – og nu er Anton jo snart 6 måneder. Der er sket så meget i vores liv, siden vi fik Anton, men set udefra – ja, så har vi jo bare fået Anton :-D Set “indefra” er hver dag fyldt med nyt fra Antons side, og jeg kan ikke få nok. Idag er vi blevet endeligt “løsladt” fra Hvidovre Hospital, forstået på den måde, at vi ikke længere skal komme til træning med Anton. Fysioterapeuten mener, at hans krop er rettet helt ud nu, og det var bare så fedt at få at vide. Han er en meget aktiv baby, som ruller fra mave til ryg, og fra ryg til mave. Han roterer rundt om sig selv begge veje, og møver frem efter legetøjet, hvis det er lidt udenfor rækkevidde. Han smiler, griner og hviner af fryd i kravlegården. Det er bare så fantastisk at være vidne til hans liv.

Det er også endeligt lykkedes os at få lagt billederne fra hans barnedåb på nettet – men det er jo så også kun 3 måneder siden, at han blev døbt :-D

Igår startede Lind & Risør på byggeriet af vores hus – og vi er blevet garanteret en indflytningsdato d. 22. august, men L&R vil prøve at blive færdige inden industriferien (uge 28-30). Anton skal starte i dagpleje i Egedal kommune d. 1. juni – midt i Kims barsel, så han kan blive kørt langsomt ind, midt i vores boligkaos. Den 1. juni står vi nemlig pt. også uden bolig. Der findes heldigvis flere løsninger på denne situation, så vi tager det rimelig cool.

Nu kalder Anton fra barnevognen i gården, så jeg må smutte :)

Nej – vi leger ikke gemmeleg herhjemme, men med præcis 3 uger til terminen, så vil Anton fra i dag af blive betegnet som født rettidigt. Dagens besøg hos jordemoderen afslørede også, at han har lagt sig i stilling (sat sig fast i bækkenet), men men men… der kan jo sagtens gå uger, inden han kommer. Hvis han ikke selv har taget initiativ til at komme ud om 5 uger, så “går de ind efter ham”. Med andre ord så bliver jeg senest sat igang d. 09.09.09 :)

Jeg er kommet 100% ovenpå igen, efter en sej omgang i juni-juli. Så nu skal der bare sul på kroppen igen. Lægebesøget for 2 uger siden afslørede, at jeg kun havde 7 kg ekstra. Anton står for de ca. 3 kg (anslået i dag) – og så er det tilbehør og vand for resten.

Kim og jeg checkede in på fødegangen igår morges lidt i kl. 8, og efter en halv times venten kom der en jordemoder og tog imod os. Vi blev installeret på en fødestue – og det var dejligt igen at kunne ligge ned. Hun “kørte en strimmel” på Anton, for at tjekke at han havde det godt, imens vi ventede på lægen – og 2 timer senere dukkede lægen op. Vi snakkede kort om de forgangne 2½ uge – og hun valgte at få taget nogle blodprøver på mig. Ved 14-tiden var der svar på blodprøverne og den første af de prøver som min egen læge havde igangsat. Alt er fint – eller ifølge prøverne er alt fint – for hun kunne jo godt se på mig, at jeg ikke havde det godt. Jeg blev sendt hjem med en forlænget sygemelding til næste fredag, og med besked om at hvis jeg fortsat er dårlig om 7-10 dage, så skal jeg igen ind på fødegangen via egen læge. Vi fik altså ikke afklaret, hvad der er skyld i, at jeg er syg, men nu ved vi, at det ikke er en infektion (på baggrund af prøverne) – og lægen mente heller ikke at det kunne være en virus eller fordærvet fødevarer, for så ville Kim også have været syg. Det er blevet bekræftet, at Anton er upåvirket, og at min krop ikke er i mangel på noget. Alt i alt burde jeg være frisk, men er det langt fra.

Dagen i dag har været begivenhedsrig – de forgangne dage taget i betragtning. Et jordemoderbesøg hertil eftermiddag, og Anton har det fint – han vejer nu mindst 2 kg, og mit SF-mål er på 30cm. Der var god hjertelyd – og der er stadig masser af liv. Så det er bare dejligt. Mindre dejligt er det, at jeg siden søndag aften for 2½ uge siden, selv har været syg og dårlig i skiftende grad. Det har indtil nu resulteret i 3 sygedage, 3 friske dage, endnu 3 sygedage, 1 frisk dag, og så syg igen – og er det stadig. Sidste etape startede tidligt om morgenen på min fødselsdag ved 4-tiden, så den dag røg direkte i toilettet  Kim “overraskede” mig om morgenen (ja, jeg var jo ligesom vågen) med fødselsdagsgave… Men fødselsdagsgave-udpakningen blev afbrudt af endnu et toiletbesøg mv. – og sådan fortsatte dagen bare… Jeg har hørt at det var fantastisk vejr, hvilket er meget atypisk på min fødselsdag, men det fik jeg lov til at nyde under dynen med feber og alt for mange toiletbesøg. I hele perioden har jeg løbende været i kontakt med egen læge, som under første etape anbefalede at jeg drak kogt koldt vand med Revolyt i – og spiste kogt gulerodsmos. Med godt mod sendte jeg Kim på apoteket, og startede den “nye diæt” – fy for satan! Revolyt er hermed noteret for at være det værste, jeg nogensinde har smagt. Så det blev bare kogt koldt vand og gulerodsmos. Under anden etape var svaret det samme fra lægen, hvorefter jeg spurgte lægen om hun selv havde smagt det. Det havde hun vidst ikke! Men lægerne kan ikke gøre så meget, da jeg er gravid. Apoteket har anbefalet Paragurt – som smager fint, men bare ikke har hjulpet. Nu under 3. etape tog vi kontakt direkte til fødegangen, som anbefalede, at jeg tog til egen læge for at få taget nogle prøver. Det tog lægen heldigvis seriøst, så det blev klaret i fredags – men svartiden på den slags er minimum 10 dage, og iøvrigt sygemeldte hun mig så den følgende uge ud, for at jeg kan restituere og få nærig ind, men hvad fanden hjælper det, når det ryger ud igen på nul komma hul! Men med ferie i næste uge og den efterfølgende uge, så har jeg nu kun 8 arbejdsdage tilbage, inden jeg går på barsel. Jordemoderen i dag blev dog seriøst bekymret for mig, da jeg først fik et ildebefindende – for derefter at fortælle hende om de forgangne 2½ uge, og så var der iøvrigt seriøst udslag på uri-stixen – og jeg var bare bleg (læs: Casper the friendly ghost), så nu skal jeg til undersøgelse på fødegangen imorgen tidlig. Det var noget af en lettelse endelig at blive taget seriøst – og ikke bare blive spidset af med, at barnet har det jo fint, så det er bare dig – så tag det roligt! Nu venter jeg så i spænding på morgendagens svar.

Udover dagens jordemoderbesøg fik vi i dag endeligt afsluttet endnu en gyser… men en lidt mere fredelig af slagsen. Kim og jeg gav i onsdags (= min ene friske dag i sidste uge) bud på et hus – og det blev afslået, men med et modbud, som vi accepterede. Kim kørte til mægleren med den underskrevne købsaftale lørdag - og vi har hertil formiddag fået besked om, at sælger nu også har skrevet under. Advokat og bank har sagt god for handlen, så pr. 1. september 2009 er vi husejere i Stenløse , men men men… Vi skal ikke flytte lige foreløbig, for huset skal rives ned – og eftersom vi ikke har planer om at skulle bo i telt med en nyfødt, så skal der lige bygges et nyt hus, inden vi kan flytte. Vi skal til møde med banken om nogle uger for at lægge bygge-budget, og indtil da ved vi ikke så meget andet end adressen på vores kommende græsplæne, men det er nu heller ikke så tosset  Lejligheden har vi til d. 31. maj næste år, så der skulle være tid nok.

Og så er der kun 8 uger til terminen i dag – Wuhuuuu!  Hvis det står til mig, så skal Anton ikke være storebror til et sommerbarn – fuck det er varmt at være gravid!

Så er vi næsten halvvejs gennem ventetiden (19+0), og i den anledning var vi tidligere i dag til misdannelsesscanning. Alt var fint og lige som det skulle være, og scanningssygeplejersken overholdte pænt vores aftale om ikke at afsløre barnets køn.

Smølfen syntes dog tilsyneladende ikke, at vi skulle have lov at vente i spænding, så da muligheden bød sig, så flashede han sig godt og grundigt, så selv Kim ikke var i tvivl :D

Det er efterhånden blevet omkvædet på de seneste 12 måneder i vores liv. På onsdag skal vi til vores fjerde begravelse på under 12 måneder og nej – Kim og jeg er ikke gået hen og blevet “funeral-crashers”.

D. 21. december sidste år sagde vi farvel til Kims bonus-bedste Anna, d. 9. juli sagde vi farvel til Kims farmor, d. 31. oktober kunne vi så tage afsked med Kims mormor. 11 dage efter vi havde strøet Kims mormors aske ud i havet (med tilladelse selvfølgelig!), så sov min farmor så ind, så vi napper lige en begravelse mere på onsdag (d. 17. dec). Alt i alt 4 begravelser (og intet bryllup) på under 1 år. Puhaa! Så min mormor får lidt ekstra vitaminpiller til julemaden i år som “last-granny-standing”.

Ja, det lyder jo næsten farligt, men det er i håbet om, at jeg nu en gang for alle kan sætte et punktum – og være helt færdig med stress! Jeg har henover sommeren besluttet mig for at vinke farvel til jobbet som bankrådgiver, og det var med blandede følelser, at jeg udlevede beslutningen i praksis i fredags. Jeg har fulgt mine kunder i op- og nedgang, og det var mærkeligt at skulle sige farvel, men jobbet har tæret så meget på min energi, at mit immunforsvar nærmest er forsvundet. Det har medført uhensigtsmæssigt mange sygedage, hvilket blot har øget stressniveauet og overarbejdstimerne. Det har været en ond cirkel, som bare har kørt mig rundt i manegen. Det er slut nu. Efter en uges afspadsering starter jeg i nyt job på Østerbro næste mandag. Her skal jeg stadig være en del af bankens filialnet og indgå i et team, men nu som kundemedarbejder. Hvilket gerne skulle betyde en fast arbejdsuge på 37 timer i stedet for 40+. Jeg har stadig kundekontakt, men ikke mine egne kunder. Den nye afdeling er kasseløs, hvilket jeg jo har prøvet før – og det ser jeg frem til Det er ikke hensigten at jeg skal være kundemedarbejder for evigt, men indtil jeg har fundet mig selv og det gode helbred, ja så er det vejen, for her skulle jeg gerne få en lidt mere rolig hverdag end tidligere. På tirsdag skal jeg møde min nye chef og kollegaer for første gang, og det glæder jeg mig til. Chefen har jeg kun talt i telefon med, men mit indtryk er helt klart, at vi nok skal få et godt samarbejde. Han respekterer og forstår min beslutning – og også hvor svær den har været at træffe. For hvem vælger frivilligt at træde et skidt ned ad karrierestigen? Det gjorde jeg, for jeg vælger livet fremfor penge.

I anledning af at jeg kedede mig herhjemme med influenza, så surfede jeg lidt og søgte på Smølf… Jeg fandt en side, som jeg har besøgt før:
 
Smølf dit navn… Det var deprimerende! Ved vores bryllup gik jeg fra Cool Smølf til……….. Grovæder Smølf (?) – come on!!! Det er sku’ da ikke fair!?!
 
Og selvfølgelig er Kim Søde Smølf… Og ville være blevet til Stille Smølf, hvis vi havde taget Andersen som fælles efternavn…. men helt ærlig Grovæder Smølf ;o( Det er første gang, jeg fortryder, at vi tog Larsen som fælles efternavn!

Prøv selv: http://cooltown.dk/fun/smurf.php
 
PS…. Det var IKKE blevet bedre, hvis vi havde valgt Breitenstein, som fælles efternavn…. Så var jeg nemlig blevet til Pølse Smølf – helt ærlig!!! Kim er åbenbart dårlig nyt for min smølfe-karma!!! men det er heldigvis også den eneste dårlige indflydelse, han har på mig ;o)

… hvor Kim fylder 32 år. Fuldkommen som for 2 år siden fik han lejetøj, hvilket nu er årsag til at jeg ikke kan komme i kontakt med ham! Hvornår fanden lærer jeg det!?!?!?

Jeg lader billederne tale for sig selv!

Men nu hvor du er i din egen lille verden, så vil jeg da ønske dig endnu engang tillykke her

Det var sms’en, som røg afsted ca. 9.40 i formiddags til alt og alle i min mobiltelefon  Nu er jeg endelig færdig med Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning, og kan derfor kalde mig Akademimerkonom i Finansiel Rådgivning. Det går nok først op for mig, når aftenerne ikke længere skal tilbringes med dårlig samvittighed, såsnart jeg ikke sidder bøjet over en bog. Dagen i dag har jeg tilbragt med Kim og min mor som var på skolen, da jeg kom ud (og de havde blomster med ). Frokosten blev afholdt hos Ida Davidsen, noget jeg har drømt om at gøre når jeg blev færdig i ét års tid. Her overraskede Kim og min mor mig med gaver  Min far og mine svigerforældre stødte til hertil eftermiddag/aften, hvor vi sammen var ude at spise. Rigtig hyggelig dag – dejligt!

Div. links:

Bank:

• Nordea
• Netbank

Bolig:

• A/B Vesterled

Info:

• De gule sider
• Eniro
• Krak

Off. transport:

• DSB rejseplan
• HUR
• VT

Søgemaskine:

• Google
• Jubii
• Yahoo!

Familien:

Johnny @ RPK

Mette, Albert & Søren

Katrine & Denis

Christel & Kim